tn_Goulds Amadine Chloebia gouldiae 3

Nyborg Fugle- og Stuekulturforening
af 1924

Årets fugl 2003 Pragtrosella

Opdateret

10. november 2018

 

Sådan finder du Kaliffenlund

Sådan finder du Ullerslev Kulturcenter

Denne side er sidst opdateret
den 3 marts 2018

Nyborg Fugle- og Stuekulturforening af 1924 er stiftet d. 10. april 1924. I daglig tale N.F.S.F.

Det er en aktiv forening, hvis formål er at udbrede kendskab til og interesse for fugle og planter under beskyttede forhold i hjemmet. Det er også en forening med mange aktiviteter i løbet af året. Se mere i aktivitetskalenderen.

Foreningen har ca. 60 medlemmer. 

Foreningen har arrangementer i Ullerslev Kulturcenter. Til daglig holder vi til på Kaliffenlund i Ullerslev. Det er et kommunalt ejet lokale, som deles af flere foreninger. Her afholder foreningen sine møder og andre indendørs aktiviteter i vinterhalvåret.

Foreningen kan tilbyde dig:

Foredrag: I mødelokalet afholder foreningen foredragsaftener i vinterhalvåret. Emnerne kan spændefra en fugleholder, der kommer og fortæller om sit fuglehold, dyrlægen, der fortæller om sygdomme og sit daglige arbejde med fugle. Personer der har været ude at rejse og kommer hjem med en stor oplevelse, de gerne vil dele med os i form af lysbilleder og video. Det sker også, at det er blomster, der er i centrum, f.eks. en aften med orkidéer eller med fuchsia, bare for at nævne nogle eksempler.

Havemøder: I sommerhalvåret holdes der havemøder hos udvalgte medlemmer i foreningen, som gerne vil vise deres fuglehold og have frem.

Udflugter: Der afholdes udflugt hvert år. Enten en, hvor vi i egne biler kører rundt og besøger private fugleholdere, eller en endagsudflugt i bus, hvor vi kommer længere omkring for at besøge f.eks. andre foreninger, private fugleholdere, fugleparker, udstillinger m.m.

Medlemsblad: Foreningen udgiver et medlemsblad “Solsikken”, det kommer 6 gange om året. Her kan man læse om de aktiviteter og udflugter samt andre ting, foreningen har gang i.

Udstilling: Foreningen afholder hvert andet år udstilling. Her kan alle medlemmer udstille deres hobbyfugle, samt få bedømt deres fugle af en uddannet dommer.

Fuglemarked: En gang om året afholdes der fuglemarked, her kan du købe og sælge dine fugle.

Samvær og kammeratskab: I årets løb er der hygge- og mødeaftener, havemøder og udflugter, hvor der er masser af mulighede for samvær med andre, der har samme hobby.

Bliv medlem af en aktiv forening!