tn_Goulds Amadine Chloebia gouldiae 3

Nyborg Fugle- og Stuekulturforening
af 1924

Årets fugl 2003 Pragtrosella

Opdateret

6. maj 2018

 

Fuglestafetten

I uge 27 havde Fyns stiftstidende en sommer stafet som gik ud på at fugleholdere, fortalte om hvorfor de havde fugle og hvordan deres interesse for fugle begyndte.

Det startede med at en journalist fra stiftstidende gik ind på fuglemarkedet.dk, for som han sagde, at finde nogle som havde fugle. Han kendte ikke nogen, han så at der var en i Nyborg som havde nogle fugle til salg. Han ringede til Lars Due Andersen, for at høre om han ville deltage i en sommer stafet, om at holde fugle. Det ville Lars gerne, så journalisten kom ud for at lave et interview med Lars.

Lars skulle fortælle lidt om sit fuglehold, og om hvad det betyder i hverdagen at have fugle. Hans fortælling kom i avisen mandag med billede, han skulle også finde en anden som havde fugl og som ville deltage.

Journalisten ringede til mig, for at høre hvordan jeg havde det med mine fugle, og hvad familien sagde til at jeg brugte så meget tid på det. Det kom så i avisen tirsdag, også med billede. Men det er ikke alt de skriver, som er sandt fandt jeg ud af. Nå men jeg sendte stafetten videre til Else Boel, som er en fugleholder der har haft fugle i rigtig mange år og holder meget af sine fugle. Hun fortalte om sin barndom med fugle det blev bragt onsdag med billede.

Efter hende gik turen til Ejner og Laura i Ferritslev, som også har åben have engang imellem, men det var jo Ejners fugle som han var kommet for at høre noget om. Ejner fortalte om hvordan det hele var startet efter de havde solgt gården, og flyttet i hus. Tiden skal jo gå med noget som han siger det blev bragt torsdag med billede.

Ejner sendte stafetten over til Poul Erik i Kværndrup, som også fortalte hvordan han startede med fugle helt tilbage i hans barndom. Det var så det sidste sted og artiklen blev bragt fredag med et billede. Det var dejligt at en avis helt af sig selv kommer og spørger til vores hobby.

 

Gerner Pedersen

For at se artiklerne skal du være abonnent på Fyens Stiftidende eller netavisen,    www.fyens.dk

Du finder dem i avisarkivet, datoerne fra 30. juni til 4. juli 2008. Her kan du i sektionen SOMMER Fyn, læse artiklene og se billederne.

Kurt